Vi lægger vægt på tryghed, omsorg og tillid
Vi bestræber os altid på at møde vores patienter, der hvor de er i forhold til deres ønsker og behov. Derfor lægger vi stor vægt på tryghed, omsorg og tillid. Det betyder blandt andet, at din tandlæge eller tandplejer i vores klinik hele tiden vil orientere dig om, hvad der skal ske, hvorfor det skal ske, og hvornår det skal ske.
Vores patienter skal i det hele taget føle sig både velkomne og trygge, når de er i vores klinik. Vi ved, at der er mange, der har en skræk eller en angst for at gå til tandlæge, og derfor er det vigtigt for os at sikre, at alle vores patienter er trygge i forbindelse med et besøg i vores klinik. Derfor sørger vi også altid for, at der er en god stemning.