Der kan være flere forskellige årsager til at en rodbehandling er nødvendig. Hvis et hul er blevet meget dybt, kan der trænge bakterier ind til nerven, hvorved der kan opstå en betændelse. Denne betændelse giver ofte stærke smerter som kun kan fjernes med en rodbehandling.
Manglende rodbehandling kan medføre, at betændelsen spreder sig til rodspidsen, og i værste fald kan det føre til en tandbyld, og på sigt løsning af tanden. Derfor er det ikke hensigtsmæssigt at vente for længe med behandlingen. Ved en rodbehandling fjerner man det døde nervevæv, og herved forsvinder smerterne, og der vil ske en opheling.
Vi tilbyder nænsom og moderne behandling
At foretage rodbehandlinger er en af vores spidskompetencer hos Tandlægerne Viborgvej 113 i Aarhus nær Aahus N, Skæring og Egå, og vi er naturligvis altid opdaterede med de nyeste teknikker og metoder, så vi kan udføre en nænsom behandling.
Vi sikrer altid, at du er godt bedøvet, ligesom vi løbende fortæller, hvad der skal ske gennem hele behandlingen. Således kan vi fjerne den værste nervøsitet ved et større indgreb, som en rodbehandling er. Tryghed og omsorg er med andre ord nøgleord hos os, uagtet du har tandlægeskræk eller blot tænker, at det er ubehageligt.